En dag, en weekend eller et minicruise på en Drettmann Elegance 76 flybridge
Dagsture
På dagsture fra 4 timer og opefter er Øresund en lang perlerække af muligheder og oplevelser.
Afhængigt af hvornår på sæsonen kan turen gå til Hven, Helsingør, Helsingborg, Malmö, Skanör, Flakfortet og hvorfor ikke en tur rundt i Kongens smukke København og lægge til foran Dronningen for at nyde en frokost på agterdækket og skåle med både hoffet og hele havnen.
På de lidt længere dagsture, typisk 8 timer, kan turen gå til Mölle på Kullen, hvor bjerget bestiges mens frokosten eller middagen bliver gjort klar på enten agterdæk eller flybridge.
Der kan også sejles til Dragør og under Øresundsbron langs den svenske kyst på turen tilbage.
På de bedste danske sommerdage kunne en dag på Øresund med ankeret ude også være en både bade- og afslapningsdag, for yngre og ældre. Hvorfor ikke sippe iskold rosé mens der bades og frokosten forberedes?
Den helt exceptionelle fødselsdag eller bryllupsdag får ikke bedre rammer. Eller hvad med at fri til den kommende udkårne på fordækket med solen gående ned over Øresund og Københavns skyline i baggrunden?
Der er plads til 20 gæster på skibet under sejlads og dertil maksimalt 4 besætningsmedlemmer (inklusive eventuel kok og betjening).
Der kan sidde op til 10 ved bordet agter, 8 på flybridge ved bordet og 6 ved spisebordet overfor pantryet.
Grundet skibets størrelse skal alle anløb af havne være planlagt og aftalt forlods.
Man kommer ikke uanmeldt i sæsonen med et skib på 24 meter og kan forvente plads.
Weekendture
Som noget nyt i sæsonen 2022 tilbydes nu weekendture, der for den sags skyld også kan være på hverdage, for hver dag er vel en festdag til søs og på et sådant skib.
Der tilbydes op til 2 overnatninger på skibet med maksimalt 6 personer i 3 dobbeltkahytter.
Afhængigt af temperament og budget kan turen gå til Helsingborg, der syder af liv, caféer, hyggelige restauranter og alt lige omkring havnen hvor skibet ligger på den nye VIP-bro foran Kulturhuset.
Dernæst sejles langs kysten forbi Hven sydover og der lægges til i den tidligere tørdok i Malmö, kaldet Dockan Marina. Også lige i smørhullet både når det gælder levende musik, caféer og ikke mindst fantastiske restauranter langs kajen.
Ved bookning med overnatning fordrer det et møde, online eller på skibet, hvor alle gensidige forventninger afstemmes.
Der er særlige vilkår for måltider, servering, opvartning og nattero så alle trives, er glade og super friske i hele perioden.
Efter skibets officielle ”lukketid” ved midnat tillades ingen besøgende udefra og det forventes, at der er ro midtskibs og agter.
Mini cruise starter kl. 10 og slutter kl. 16.00.
Priser med mere
Vore basispriser inkluderer: Skibet, Kaptajnen og et besætningsmedlem samt kold- og varm blødbar servering indenfor rimelighed. Alle priser er med udgangspunkt i skibets hjemhavn, Tuborg Havn, samt retur til denne. Gælder både tidsforbrug og dieseltillæg.
For dagsture gælder op til og med 20 gæster:
Maksimum op til:
2 timer EUR 1.600 (DKK 12.000)
4 timer EUR 2.600 (DKK 19.500)
6 timer EUR 3.600 (DKK 27.000)
8 timer EUR 4.400 (DKK 33.000)
Pr. time udover EUR 500 (DKK 3.750)
For weekendture gælder (op til og med 6 overnattende gæster):
2 dage med overnatning EUR 8.800* (DKK 66.000)
3 dage med overnatning EUR 13.200* (DKK 99.000)
For hver sejlet sømil (rundes op til hele sømil) debiteres EUR 30 (DKK 225)
Udlæg til havnepenge og brug af tender tilkommer (tender inkluderet i weekendture)
Ingen reservation er bindende før depositum eller hele aftalebeløbet er modtaget.
Ønskes særlig servering herunder måltider kan det tilbydes, men fordrer at vi tager en uddannet kok og eventuelt også serveringspersonale med på turen. Opgradering af drikkevarer er muligt.
Dansk moms på 25% tillægges alle priser hvis vore services leveres i Danmark.
*Ved overnatning kommer et tillæg pr. benyttet kahyt pr. nat på:
SB Guest EUR 150 (DKK 1.125)
VIP Guest EUR 200 (DKK 1.500)
Master Cabin EUR 300 (DKK 2.250)
Continental Breakfast er inkluderet.
Bookning og kontakt
Der kan både forespørges på e-mail eller på telefon da hver tur og opgave er individuel. Destination, forplejning, antal gæster, antal sømil samt særlige ønsker skal alle tages i betragtning så gæstens ønsker og drømme samt forventninger er så afstemt og aftalt som det er muligt.
Ingen reservation er bindende før enten et depositum på DKK 10.000 eller hele aftalebeløbet er modtaget.
Skibet tilbyder både MobilePay samt har kortterminal, der modtager nationale- og internationale kreditkort.
Ring eller skriv til Kaptajnen alle ugens 7 dage, Jens Minor Hansen, på +45 2276 1700 eller sales@libertycruise.dk.
Liberty Cruise er et binavn til driftsselskabet, der har dansk CVR nr. 26724589.
Indbetalinger kan ske til:
Danske Bank, konto 1471 0011636527 og IBAN DK3630000011636527.
Ved bookning med overnatning fordrer det et møde, online eller på skibet, hvor alle gensidige forventninger afstemmes.
Der er særlige vilkår for måltider, servering, opvartning og nattero så alle trives, er glade og super friske i hele perioden.
En Code of Conduct fremsendes og bedes accepteret.
Skibet og konceptet er velegnet til de fleste, dog forventes det, at alt foregår afdæmpet og at alle kan opføre sig som voksne mennesker med god balance og -opdragelse hjemmefra.
Medbragt mad og -drikke er ikke tilladt på dagture samt der kan ikke arrangeres møder på havet med andre skibe herunder mindre motorbåde, der skal byde på hastighedsoplevelser eller vandlege.
Sole, svømme og nyde livet på Øresund
4 timers charter på Øresund ud fra Tuborg Havn til Bellevue Strand og retur.
Her kaster vi anker og sætter skibets tender (RIB) i vandet så gæster kan besøge land, eventuelt spise en frokost. Frokost kan også arrangeres på skibet mod en merpris.
Der kan mod en merpris pr. gæst serveres kolde og varme drikkevarer på skibet, og mon ikke det kan friste med kølig rosé på enten agterdæk, flybridge eller ude forskibs på solmadrasserne?
Regn med, at der er to en halv time til at dase, svømme, opleve og eventuelt spise inden ankeret lettes og vi vender hjemad.
Ønskes mere tid kan det naturligvis aftales, og tilkøbes, inden afgang.
Turen er ideel til hele familien (ikke de helt små) og hvorfor ikke også de venner, der skal forkæles.
DKK 19.500 eksklusive diesel- og serviceandel.
Kontakt os gerne for et skræddersyet tilbud.
Op til Hven og ned gennem Øresund
4 timers charter på Øresund fra Tuborg Havn, op til Hven og tilbage til Tuborg igen.
En ø med en lang og fascinerende historie der gerne bliver fortalt af kaptajnen på turen, samt smuk at kigge på fra alle sider.
Vi kan stoppe en time og eventuelt spise en på forhånd aftalt frokost (frokost mod en merpris).
Der kan mod en merpris pr. gæst serveres kolde og varme drikkevarer på skibet, så mon ikke det kan friste med kølig rosé på enten agterdæk, flybridge eller ude forskibs på solmadrassen eller i sofaen?
Ønskes mere tid kan det naturligvis aftales, og tilkøbes, inden afgang.
Turen er ideel til hele familien (ikke de helt små), vennerne eller kollegerne fra arbejde, der fortjener at blive tænkt på og plejet.
DKK 19.500 eksklusive diesel- og serviceandel.
Kontakt os gerne for et skræddersyet tilbud.
Ud til Flakfortet og ind til København
4 timers charter fra Tuborg Havn, rundt Flakfortet og ind til København.
Vi sejler stille rundt og ned til Nyhavnsbroen, vender rundt og finder et sted at anduve en god times tid. Her kan der tages på opdagelse eller spises en frokost i byen, eller mod merpris på skibet.
Der kan mod en merpris pr. gæst serveres kolde og varme drikkevarer på skibet, og mon ikke det kan friste med kølig rosé eller en iskold Hancock fadøl på enten agterdæk, i stævnen eller på den store flybridge med den fænomenale udsigt?
Turen er velegnet til alle, da der er masser at se og opleve for alle andre (dog ikke de mindste).
Familien, vennerne, foreningen, firmaet, kolleger, klubben, Polterabend etc.
DKK 19.500 eksklusive diesel- og serviceandel.
Kontakt os gerne for et skræddersyet tilbud.
Sko, uanset, er ikke tilladt indendørs og ude kun sko med helt rene og helst hvide såler.
Ingen høje hæle samt ingen pudsede sko.
Vigtigt, rygning er forbudt ved dagture uanset hvor på skibet det sker og ved ture med overnatning kun tilladt siddende ved et udendørs bord og når skibet ligger stille.
Bemærk venligst, at med mindre andet er skriftligt aftalt, så opkræves der et skadesdepositum på DKK 7.500 ved ankomst via kreditkort eller MobilePay (eller gerne betalt inden).
Tilbagebetalingen sker indenfor 48 timer (2 bankdage) efter udtjekning og en grundig gennemgang af skibet.
Samme check foretages også inden indtjekning og den ansvarlige gæst er naturligvis velkommen til at deltage i inden afgangscheck efter aftale.
En dag på søen set fra oven
Lidt praktisk og -teknisk om M/Y Victory
Skibet er lidt under 24 meter langt, knap 6 meter bredt og har en dybgang på lige under 2 meter.
Fuldt lastet med knap 8.000 liter diesel og 1.500 liter ferskvand så vejer hun rundt 60 tons.
Hun drives frem af 2 stk. 12 cylindrede CAT motorer på hver 1.450 HK og har centralvarme, 2 dieseldrevne strømmaskiner og en watermaker. Der er altid 220V til rådighed samt 5G Wi-Fi.
Skibet kan gå over 25 knob, men er bedst, behageligst og mest økonomisk mellem 8 og 10 knob.
Hun har 3 kahytter for- og midtskibs, VIP Guest, SB Guest og Master Cabin.
De 2 største kahytter har dobbelt senge og i styrbord gæst kan der vælges mellem 2 enkeltsenge eller redes op til en stor dobbelt.
Alle kahytter har eget toilet, bad og smukt marmorgulv med varme.
Samlet på alle 3 etager er der knap 160 m2 at hygge og brede sig på.
Besætningen bor agter med egne komplette faciliteter.
Victory bliver passet og plejet alle årets 365 dage og løbende opdateret både når det gælder de tekniske installationer, men også mere kosmetiske såsom nye hynder på flybridge, nye covers, nye madrasser og betræk i alle kahytter, nyt sengetøj, håndklæder og puder fra Lexington etc. Kun det bedste er godt nok, men det klassiske look, kvalitet og funktionalitet er altid udgangspunkt for alt ombord.
En yacht skal ligne, føles og have sjæl som et rigtigt skib.
Det er alt sammen noget for alle sanser og skal opleves, så hjerteligt velkommen ombord.
